Rødkål
Rødkålssalat med variationer

Til en ande- eller gåsesteg er en saftig rødkålssalat delikat, og man har masser af variationsmuligheder. Bland friske eller tørrede figner i salaten og suppler med knækkede valnødder eller pekannødder. Soltørrede blåbær eller kirsebær er også lækre sammen med rødkål.
  • Varm dressing
    saft af 1 appelsin og 1 citron
  • 100 g ribsgelé
  • 1 spsk honning
  • 2 tsk Dijonsennep

Opvarm alt under piskning i en gryde, hæld dressingen over fint snitte rødkål og bland godt. For meget dressing hældes fra ved servering.

Stegt rødkål

  • Giv rødkålen bank med noget tungt eller en knyttet næve. Let knuste fibre kan bedre optage dressing o.a.
  • Varm lidt andefedt på en pande eller i en wok, tilsæt fint snittet rødkål og svits den et par minutter. Rør en skefuld honning i kålen, spæd med et glas rødvin, lad den koge væk, stænk med balsamicoeddike, og rør lidt råsyltede tytte- eller tranebær i.

Kilde: alt om MAD, Bo Bedre 12, 2002