Sankt Hans And © faster Else
Til en and omkring 3 kg bruges til fyld:

 
  • 2 mangofrugter, skrællet og skåret i mindre både
  • 1 lille håndfuld frisk rosmarin, stilken fjernet
  • 2-3 friske røde chili middelstyrke, renset for kerner og skåret i småstrimler
  • 3-4 store fed hvidløg hakket i ikke for små stykker
  • 1 mindre, friskt løg skåret i skiver, toppen skåret i strimler
  • En lille håndfuld cashewnødder, helst saltede

Den rensede and gnides indvendigt med rigeligt salt og groft peber
Det blandede fyld proppes i anden, der lukkes i begge ender med kødnåle
Anden gnides udenpå med rigeligt salt, groft peber og stødt chili

Læg den på brystet i en stegekurv og så i kuglegrillen med den!

Den skal ikke vendes, men husk endelig drypbakken med et par dl. kogende vand under!

Beregn ca. 2,5 til 3 timer (alt efter varme) til en and på omkring 3 kg

Fyldet skal endelig spises med som tilbehør, det smager helt vidunderligt