Opskrifter

Udskriv PDF

Vi bruger begge rigtig meget tid i køkkenet på Kærsgård. Vi nyder at samle gode venner og familie omkring et veldækket bord med god mad. Og også bare at være os to om et godt måltid mad.

Begge har vi været med i køkkenet derhjemme, når der skulle laves mad. Det var en del af opdragelsen og - som regel - en glæde at være med. Det er i hvert fald rart i dag at føle, man har fået lært det grundlæggende omkring madlavning i barndomshjemmet, for mange af de ting går tabt i dag blandt en hel generation.

Vi har samlet opskrifter her på siden, som er gået i arv i begge familier og opskrifter, som vi selv har arbejdet på og udviklet og opskrifter, som vi har lånt - alt sammen noget, vi har prøvet og holder af. Disse skulle gerne give jer inspiration til at handle i butikken og bruge de råvarer, vi kan tilbyde.

Vi håber at kunne give jer inspiration til både den daglige mad og gæstemad. I ønskes god fornøjelse.