
Kærsgård gæs og ænder i 2011 OBS!
Ænderne koster 90 kr./kg. og vejer typisk over tre kg. Ænderne er klar til afhentning og er nu frosne. Ænderne har gået ude på marken med masser af grønt.
Gæssene koster 105 kr./kg. og kan afhentes frosne fra lørdag den 10. december efter kl. 12. Der har været fugleinfluenza i Tyskland, hvor langt det meste fjerkræ bliver udruget, så der er stor mangel på især gæs i år. Det er heller ikke lykkedes for os at skaffe gæslinger, men vi har kunnet skaffe 100 gæs fra en producent, som fik sine gæslinger inden influenzaen brød ud. Gæssene har haft et godt liv på friland, og vi garanterer en god kvalitet. Det er IKKE pga. mangel på gæs, at vi sætter prisen op, men pga. prisstigning på foder og slagtning. Gæssene vejer mellem 5 - 6 kg. De store er væk.
Første hold ænder er klar til Mortens Aften, og vi slagter igen op mod jul. Ænderne vejer typisk over 3 kg. og gæssene over 5 kg.
Racen
Vores ænder er af racen Dansk Landand. Gæssene er af racen Original Legarth. Vi har prøvet andre racer, men må konstatere, at disse egner sig bedst som en god dansk juleand/-gås.
Opvækst
Gæs- og ællinger flytter ind på Kærsgård i løbet af sommeren og går ude i det fri. De starter livet under et halvtag med varmelamper og så snart de har fået fjer, kommer de ud og i den meget store andegård. Som helt små kan de ikke tåle regn.
Vi henter gæs- og ællinger, når de er en daggamle fra Bülows Rugerier. De har masser af plads at boltre sig på, men det lader især gæssene sig ikke mærke med. De skal helst gå tæt sammen.
Juleforberedelserne her på Kærsgård begynder i juli måned, når vi afhenter gæslingerne hos Bülows Rugerier i Fårevejle. I juli måned flytter ænderne så ind. Ænderne kommer også fra Bülows.
Når de er ca. 4 -5 uger gamle, får de adgang til det fri. De får et færdigblandet foder, så vi sikrer os at de får de mineraler og vitaminer de har brug for. Og så får de alt det grønne de selv kan skaffe sig på markerne og hvad vi og vores naboer har af overskud fra urtehaver og æbletræer. De får hverken kød/benmel eller vækstfremmere.
Lige inden Mortens Aften bliver vores ænder slagtet og vil være klar til afhentning/levering. De bliver med gode naboers hjælp samlet ind og kørt til Dannemare Fjerkræslagteri, hvor de bliver ordnede og dyrlægekontrollerede.
En and vejer mellem 3 og 4 kg og en gås skal helst over 5 kg. Vægten kan variere fra år til år, da især ænderne påvirkes meget af klimaet.








